Vælg rigtigt - første gang!
Denne side vil informere dig om de ting, du bør kigge efter, når du vælger køreskole. Uanset om du tager dit kørekort hos os eller hos en anden, råder vi dig til at læse nedenstående igennem. Hvis du ønsker at gå direkte til vores kørekort priser, skal du være velkommen til det.
4 ting du bør vide, inden du vælger køreskole
De fleste elever vælger køreskolen ud fra både pris og kvalitet. Du har sikkert allerede været rundt på adskillige hjemmesider for at finde den helt rigtige køreskole, og du er nu i gang med, at finde ud af hvor prisen er bedst i forhold til kvaliteten af køreskolen..
1) Få de nødvendige informationer
Prisen på lovpakken er ikke nødvendigvis prisen på kørekortet! Konkurrencen mellem køreskolerne er blevet hårdere og de fleste køreskoler annoncerer med lovpakker. Men vær opmærksom på at disse lovpakker oftest ikke indeholder andet end prisen på den lovpligtige undervisning. Nogle køreskoler undlader i tilbuddene at informere om de obligatoriske udgifter der kommer udover lovens minimumskrav til undervisningen.
2) Huskeliste for skjulte ekstrapriser
Hvis du tilmelder dig en køreskole uden at have undersøgt om nedenstående er med i prisen kan du hurtigt få en ubehagelig økonomisk overraskelse på adskillige tusinde kroner.
- Prøvegebyr til kommunen (borgerservice).
- Leje af skolevogn til køreprøven.
- Udgifter til lægeerklæring og 1.hjælpskursus.
- Udgifter til undervisningsmaterialer.
- Udgifter til ekstra kørelektioner hvis det lovpligtige antal ikke er tilstrækkeligt til at kunne bestå.
En troværdig køreskole giver troværdige tilbud
Jeg har valgt at inkludere alle obligatoriske ekstraudgifter i mine tilbud. Under forudsætning af at du består første gang, er ekstra kørelektioner det eneste som kan gøre prisen på dit kørekort højere, såfremt du mod forventning ikke er fortrolig med bilen efter det lovpligtige antal kørelektioner.
3) Undgå unødvendige kørelektioner
Som jeg har beskrevet i profilen, er det ingen hemmelighed, at jeg har den største fortjeneste på teorikurset. Netop derfor er jeg interesseret i, at du består så hurtigt som muligt uden unødvendige kørelektioner. Dermed består du din køreprøve så hurtigt som muligt, og jeg får muligheden for at hjælpe den næste unge sjæl sikkert ud i trafikken. Sidegevinsterne ved dette er, at dumpeprocenten er utroligt lav, – du får et billigt kørekort og jeg får god reklame.
Enkelte køreskoler i landet sælger så billige pakker, at de kun kan få et overskud ved at give dig ekstra kørelektioner som måske er helt unødvendige. I værste fald risikerer du at det, der startede som det bedste tilbud, ender med at blive det dyreste.
4) Holdets størrelse
Her i køreskolen starter der 9 elever på hvert hold. Et større hold ville betyde, at der ikke ville være tilstrækkeligt med tid til den enkelte elev og et mindre, at min fortjeneste på køreskolen ville bortfalde.
Inden du vælger køreskole bør du stille dig selv spørgsmålet: Kan man have tillid til en køreskole, der slører sin pris?